Alfabetdyrs verden

Alfabetdyr besøger - Norr

Alfabetdyr besøger - Norr

Alfabetdyr har været så heldig at få lov til at vise jer nogle af Danmarks fineste børneværelser! Vi starter hjemme hos Norr, som har et super cool værelse, med masser af natur og rene sort/hvid linjer.

Norr - Skandinavisk værelse

HVEM ER I OG HVEM BOR PÅ VÆRELSET?

"Jeg hedder Rikke og er 24 år gammel. Jeg blev mor som 22-årig, til den smukkeste lille dreng, Norr.

Jeg er kæreste med manden, som mange kvinder ikke tror på eksisterer. Selvom Norr’s blå øjne og mørkeblonde hår godt kunne ligge i arvemassen fra min kæreste Michael, er dette ikke tilfældet - Han kom nemlig først ind i vores liv, da Norr var sølle 8 mdr. gammel. Så selvom mange ikke tror det, er vi trods vores unge alder, en lille, unik, sammenbragt familie, som i den grad er blevet til af kærlighed

Jeg som person, er et meget stort familiemenneske. Derudover går jeg meget op i fitness, kost og elsker at være kreativ.

Som I sikkert har gættet, er det banditten Norr der bor på værelset her. Norr er 15 mdr. gammel og er en rigtig energibombe! Han er altid smilende og elsker at komme med ud og opleve verden - ligemeget om det så bare er en tur i Føtex. Han er hvad man kalder særligt sensitiv og observerer derfor mange flere ting end ”ikke-sensitive” børn gør – dette gør, at han er super lærenem, meget følsom og hurtigt kan blive overstimuleret. Dette har jeg klart haft i tankerne, da jeg indrettede hans værelse.

Jeg er super glad for at få muligheden for at dele Norr’s værelse med jer og håber I kan lide det!"

Norr - skandinavisk børneværelse

HVOR STORT ER VÆRELSET? OG ER DER ET TEMA?

"Værelset er en 9 kvadratmeter tumlehule, som jeg har indrettet med en god blanding af mærkevarer, discount, DIY- projekter, gaver og genbrug.

Jeg ved egentlig ikke, om man kan sige der er et decideret tema. Det er jo de færreste børn, der i en alder af 15 mdr. har de vildt store interesser. Derfor har jeg ladet mig inspirere af noget, som både Norr og jeg er meget fascinerede af:

Norr er nemlig et vaskeægte friluftsmenneske og han ELSKER at lege med sand, samle sten, slå med pinde, plukke blomster eller lege med vand, ved søen udenfor vores lejlighed. Jeg tror, at ”naturen” må være temaet.

Jeg har personligt altid bedst kunne lide det naturlige. Naturlige farver, naturlige materialer og flotte, rolige sammensætninger. Jeg elsker alt ved naturen – Det er det perfekte sted at slå sig løs, men samtidig det bedste sted til at koble fra. Hvilket er præcis, hvad jeg har forsøgt at opnå med værelset.

Indtil den dag, hvor Norr selv kommer og beder om et værelse fyldt med ”Cars” biler, ”Star Wars” plakater eller et ”Bamse og kylling” gulvtæppe, har jeg forsøgt at skabe et roligt, harmonisk og neutralt værelse, som ikke er overfusende for et lille, sensitivt hoved. Jeg hører tit for at det er et ”katalogværelse”, hvortil jeg kun har at sige; Norr ejer mindst lige så meget pangfarvet legetøj, som alle andre børn gør - Men jeg tror på, at børn ligesom voksne, har brug for at kunne koble af og nyde enkeltheden i et rum, når de kommer hjem efter en lang dag fyldt med indtryk."

Norr - skandinavisk børneværelse - Alfabetdyr

HVAD ER DIT YNDLINGSSPOT PÅ VÆRELSET?

"Jeg har faktisk aldrig tænkt over hvad mit yndlingsspot på værelser er. Jeg synes jo det er flottest i helhed. Men skal jeg sige et, tror jeg det må være hjørnet med den lange gren, som Michael standhaftigt slæbte hjem på gåben, efter jeg havde fundet den på vej hjem fra Rema1000, og ikke kunne leve uden! Ting med historie er bare de smukkeste!"

Norr - skandinavisk børneværelse - Alfabetdyr

EN HELT SÆRLIG TING PÅ VÆRELSET?

"En HELT særlig ting, må være drømmefangeren Norr har fået af sin søde fætter Mikki, som er 7,5 år gammel. Norr har et meget tæt bånd til sine fætre og denne drømmefanger har været Mikki’s egen, fra da han var lille. Så at han nu har foræret den til sin lille fætter, synes jeg er super sødt. (Selvom Mikki dog ikke synes, at den virker særlig godt.) Den hænger nu over hans seng"

Norr - skandinavisk børneværelse - Alfabetdyr

EN SIDSTE BEMÆRKNING ELLER ET GODT FIF?

"Et børneværelse bør være et personligt projekt, skræddersyet til netop DIT barn – det behøver ikke at ligne alle andres. Det behøver ikke være fyldt med dyre ting og de nyeste produkter på markedet. Barnet er ligeglad, så længe det føler sig tryg og hjemme."

 

Norr - skandinavisk børneværelse - Alfabetdyr

Vil du se mere til Norrs fine værelse, og Rikke glimrende indretning, så kan du følge hende på Instagram lige HER.

RIKKE OG NORRS YNDLIGNS ALFABETDYR ER DIN HISTORIE

Din historie - Alfabetdyr

"Din historie” bøgerne. Jeg synes disse bøger er SÅ søde og generelt en super god idé. Det er en ting man kan personliggøre ned til mindste detalje. Det er en unik gave, som størstedelen af alle mødre laver og stadig er ingen bog ens. De små vil kunne få muligheden for at ”genleve” barndommen med billeder og tekst, når de senere bladrer bogen igennem med mor eller far som fortæller. – Efter min mening, et uundværligt, personligt og unikt produkt, for både forældre og barn. ♡"

Bestil din egen "Din historie, barnets bog"  lige >> HER <<

Skriv en kommentar