Alfabetdyrs verden

Alfabetdyr besøger - Sigrid & Ella-Sophia

Alfabetdyr besøger - Sigrid & Ella-Sophia

Idag er vi blevet budt indenfor i et smukt børneværelse, der emmer af romantik og sarte rosa farver! Jeg håber i syntes det er fint og bliver lige så inspireret som jeg, da jeg stødte på Camillas fine indretning første gang.

Alfabetdyr er på besøg på piget børneværelse

HVEM ER I?
"Vi er en familie på 5, bestående af: far Jesper, mor Camilla - 32 år, kærester på 17. år og gift i 10 år. Flyttede tilbage til Herning i Marts 2015 hvor vi købte hus - efter 8 år i Århus. Sammen har vi Elliot på 3 år og tvillingepiger Sigrid og Ella-Sophia på 11 måneder."


HVEM BOR PÅ VÆRELSET?
"Lige pt. bor Ella-Sophia på værelset. Værelset var tiltænkt dele-værelse til pigerne men de sover bedst hver for sig. Sigrid er en lille natteravn og sover derfor stadig i soveværelset hos mor og far."


HVILKET TEMA ER DER PÅ VÆRELSET?
"Værelset er ca 12 kvm. 
Huset er en renoveret 70'er villa hvor den gamle bryggersindgang er lagt til værelset for at give det flere kvadratmeter og mere lys. Derfor var det meget oplagt med 2 babyer i huset selv at bygge en stor pusleplads rundt om de gamle vandrør og teknikskabe, hvor der er plads til dem begge.
Temaet er lyst , simpelt og nordisk"


YNDLINGSSPOT PÅ VÆRELSET?
"Det må være puslepladsen! Her har vi efterhånden brugt mange timer - både min mand og jeg har stået og skiftet begge piger på samme tid og generelt er det dejligt, med den individuelle tid vi har med pigerne her også. Dén eller det store tæppe på gulvet hvor meget leg også foregår."



YNDLINS ALFABETDYR?
"Uh der er så mange fine men jeg tror det må blive jordegernet eller sneræven, på de personlige navneplakater!"


EN SIDSTE BEMÆRKNING ELLER ET GODT FIF?
"Pigerne er kun 11 måneder så selve værelset bliver brugt mest til at sove og pusle.
Alt deres legetøj er i stuen hvor vores store legehjørne er. Derfor går jeg meget op i nemme og pæne løsninger til oprydning af alle de pangfarvede legesager - så I vores hjem finder I massere af fine stofposer, sivkurve og kasser - Hurtigt at rydde op og behageligt at se på"

Har du ikke fået nok af Camillas fine univers? Så følg hende på Instagram lige HER

Skriv en kommentar