Alfabetdyrs verden

Julen nærmer sig

Julen nærmer sig

Jeg glæder mig som et lille barn hvert evig eneste år. Julen er en af mine yndlings højtider og det er ikke uden grund. Den glæde og forventning man ser i børns øjne og den kærlighed der opstår i netop december måned, hvem elsker ikke det! 

I år er der blevet designet tre fine julesager fra Alfabetdyr; Julekalender, gavemærker og de traditionelle maxikort! 

Gavemærker fra Alfabetdyr - 8 stk med søde dyr og julestemning

Julemærkerne ligger i en pakke med 8 forskellige fine mærker. De er designet i rolige farver, som skal minde om frost i en kold december skov. 

Julekalenderen er noget helt nyt fra Alfabetdyr. Den er trykt på det lækreste tykke pap, og har fået en kachering så den føles mat og blød. Ren luksus i lækker kvalitet! 

En ven spurgte mig hvorfor julekalenderen ikke var blevet lavet som en tyk chokolade julekalender - og dette er der en ganske god forklaring på. Jeg syntes det er en skam at børn skal vendes til, at der hver december morgen er masser af gaver og snoller. I min optik, kan der være lige så stor glæde ved en helt almindelig, old school julekalender, hvor en fin tegning popper frem hver morgen.
Ikke nødvendigvis noget børnene kan lege med, men forvetningsglæden er der - og det er lige præcis DET som en julekalender skal handle om, forventningsglæde og nedtælling til den store aften!
Ikke at sige, at en chokoladekalender og legetøjskalender er dårlig, for det er da også hyggeligt og en smuk tanke at man vil gøre det stort og fint for sine børn. Men ud fra Alfabetdyrs værdier og måde at designe på, så blev årets julekalender lavet ud fra de helt gamle traditioner - med et lille pift af moderne.

Alfabetdyr julekalender - 24 låger og en hemmelig julehilsen

Bag på julekalenderen finder du en lille gåde. I hver 4. låge gemmer der sig et Alfabetdyr, hvis forbogstav danner to ord til sammen, bogstaverne skriver du på felterne - og den 24 december, vil der stå en lille julehilsen.

Køb dine julesager online på Alfabetdyrs webshop lige HER

Skriv en kommentar