Barnets bog i ringbind

Min egen personlige barnets bog, som min mor lavede til mig, da jeg var lille - har været inspirationskilden til den bog jeg har lavet for Alfabetdyr i dag.

I min personlige barnets bog, ligger der noter og nips løst inde i bogen, lidt er samlet sammen i plastiklommer - dog er jeg altid lidt bange for at miste noget når jeg bladre gennem siderne. Derfor var det oplagt for mig at designe mit bud på en barnets bog i et ringbind, og nu skal jeg fortælle dig hvorfor...

 Din historie, i ringbind fra Alfabetdyr. En moderne barnets bog

Med plads til det der betyder noget

Bogen er designet med 4-D ringe. Det giver dig mulighed for at tilføje personlige bilag i helt op til A4 størrelse så som; tegninger, dåbsattest, breve osv.
Siderne i bogen måler: 215 x 297 mm.

Luksus ringbind

For at bogen ikke skulle minde om et almindeligt, kedeligt ringbind fra den lokale boghandel, er ringene i bogen lakeret hvide, så du får et fint, rent og luksuriøst look.

Din historie - Barnets bog fra Alfabetdyr i ringbind

Forskellen der holder i mange år

Når du skal vælge en barnets bog, er det en rigtig god idé at vælge en version i ringbind. En barnets bog er en bog der formentlig kommer mange billeder, og udklip i. Når en bog der er limet i ryggen bliver fyldt op, vil den i takt med mængden af indhold, løfte sig uens, da ryggen ikke er fleksibel. Det kan være med til at ryggen over tid vil gå fra i limningen. 

Derfor skal du vælge en barnets bog i ringbind

Vælger du derimod en barnets bog i ringbind, så kan du roligt fylde indhold i. Bogen vil nemlig løfte sig pænt op, da ringene sørger for, at bogens sider følges pænt ad.

Gør din bog mere personlig

Bogens indhold har hverken indholdsfortegnelse, eller sidetal. Største delen af bogens sider, er delt op så du til venstre har en foto/blank side, med mønster eller farve og mod højre har sider med plads til tekst. Disse to faktorer gør, at du nemt og enkelt kan tilføje, fjerne eller flytte rundt på indholdet i bogen.

Den sidste finish

Vil du give din bog det sidste touch af lækkerhed, så er det oplagte valg Alfabetdyrs helt egne papirslommer. Lommerne er designet så de passer perfekt ind i bogen. I lommerne kan du gemme invitationer, vaccinationskort, billeder, en hårlok eller andet småt nips, uden at skulle lave huller - eller bruge en plastiklomme (For lad os være ærlige, plastiklommer er bare ikke særligt kønne)

Papirslommer til Din historie fra Alfabetdyr

Ekstra sider

En anden fordel ved at købe en barnets bog i ringbind, er at du kan tilføje sider. Alfabetdyr har designet både fotosider og notesider, der ligesom papirslommerne passer perfekt ind i Din historie. Både design, papirkvalitet (som er dobbelt så tyk som almindeligt kopipapir) og størrelse matcher bogen.

Jeg håber du er blevet klogere på, hvorfor en barnets bog i ringbind er det sikre valg.

Alfabetdyrs barnets bog, kommer i tre smukke designs - du finder dem alle lige HER, sammen med papirslommer og ekstra sider.

Tak fordi du læste med
/ Annesofie

Nyere indlæg →